I denne guide får du en gennemgang af Ticketmaster-integrationen i Heyloyalty – fra et overblik til integrationens værdi og muligheder. Derudover gennemgår vi opsætningen og de tekniske detaljer. Integrationens formål er at gøre det muligt at arbejde datadrevet med dine Ticketmaster-købere og bruge billet- og købsdata aktivt i e-mailmarketing og marketing automation.
Hvilken værdi giver Ticketmaster-integrationen?
Styrk loyalitet med dine købere
Med Heyloyaltys integration mellem Ticketmaster og Heyloyalty kan arrangører og venues opbygge stærkere relationer til deres publikum. Ved at kombinere billetdata med marketing automation og personlige beskeder kan du engagere dine modtagere.
Forbedret kommunikation
Ved at sende rettidige og relevante beskeder baseret på købsdata fra Ticketmaster kan du forbedre den samlede oplevelse for dine modtagere. Det kan fx være praktisk information før events, opfølgning efter koncerter eller personlige anbefalinger til kommende arrangementer baseret på tidligere køb.
Målrettet og personlig kommunikation
Integrationens avancerede segmenteringsmuligheder gør det muligt at kommunikere målrettet til specifikke segmenter. Du kan tilpasse dine budskaber baseret på fx købshistorik, lokation, engagement og præferencer – og dermed sikre, at kommunikationen opleves relevant og personlig.
Øget billetsalg og gentagne køb
Ved at bruge automatiserede flows og personaliserede kampagner kan du aktivere dine modtagere på de rigtige tidspunkter. Det kan være early access til billetsalg, eksklusive tilbud eller påmindelser om events, der matcher modtagerens interesser – alt sammen med det formål at øge konvertering og gentagne køb.
Effektiviserede marketingprocesser
Automatisering af kommunikation baseret på Ticketmaster-data sparer tid og ressourcer i marketingarbejdet. Samtidig sikrer det en mere konsekvent og datadrevet indsats, hvor relevante bes
Muligheder for opsætning med Ticketmaster-integrationen
Når integrationen er aktiveret, kan du nemt opsætte automations rettet mod kunderne, når de køber eller booker events.
Eksempler på automations:
Dette er blot eksempler på automations der kan sættes op:
- Velkomstflow
- Opdaterede stamoplysninger
- Har købt
- Har booket over x gange i y periode
- Har booket over x billetter i samme bestilling
- Når billet er scannet (afhænger af, hvornår det er tilgængeligt for os – vi henter løbende)
- Har booket event
- Har booket event med spisning
- Har booket event uden spisning
- Har booket event, efterbestilt spisning i ny ordre
Eksempler på segmenteringsmuligheder:
Til kampagner og automations kan du segmentere på alle de data, der hentes fra integrationen. Har du selv tilføjet flere felter til mappingen, er disse naturligvis også tilgængelige:
- Booket til specifikt event
- Booket til specifik dato
- Booket for en aggregeret sum over Y periode
- Har booket online
- Har booket x billetter til ét event
- Har booket x billetter over Y periode
- Har booket specifik zone, plads, række
Ovenstående er blot eksempler på segmentering og automations, som kan bygges med Ticketmaster-integrationen.
Integrationsspecifikationer
I dette afsnit får du en bedre forståelse for, hvordan de forskellige funktioner virker i integrationen.
Efter opsætning af integrationen vil den køre løbende:
- Data hentes fra Ticketmaster automatisk hvert 5. minut
- Der kontrolleres både for medlems- og ordredata
- Integrationen henter medlemmer og ordredata
- Vi henter ikke et produktfeed fra Ticketmaster, så det skal du selv kunne fremskaffe
I integrationen henter vi data fra nedenstående endpoints:
- Members/concent apiet endpoint
- Events endpoint
Du kan se, hvilke felter der mappes i integrationen her.
Det er muligt at tilføje eller fjerne mappingfelter (felter, der hentes data fra) i integrationen, så længe de kommer fra ovenstående endpoints.
Medlemmer og permission
I integrationen kan du selv vælge, om du vil hente alle, der har lavet et køb, eller kun dem, der har sagt ja til nyhedsbrevet.
Permission bliver delt op således i integrationen:
- Integrationen skal kun hente dem, der har sagt ja tak til nyhedsbrev. Her sættes permissionsfeltet Newsletter Permission til ja på medlemmet.
- Integrationen skal også hente alle kontakter ind, der har foretaget et køb, så man kan sende servicebeskeder i forbindelse med deres køb. Her sættes permissionsfeltet Service Permission til ja på disse medlemmer.
Begge permissionsfelter vil blive oprettet på listen uafhængigt af, hvilke kontakter du vælger at hente ind i Heyloyalty.
Købsdata
Vi henter alle køb, der foretages i Ticketmaster, ind i Heyloyalty. De kan findes i vores Activity feed.
Feltmapping
På integrationssiden er der felter under feltmapping, der er markeret med lysegråt. Disse felter bliver ikke mappet over i Heyloyalty.
Du kan se, hvilke felter der mappes i integrationen her.
Opsætning af Ticketmaster-integrationen
For at kunne tilføje Ticketmaster-integrationen skal du have en konto med enten en Premium- eller Premium+-licens. Derudover er det nødvendigt at have både en aktiv liste og en tilknyttet tracking-integration. Læs her, hvordan du opsætter en liste, og hvordan du opsætter en tracking-integration. Har du allerede haft en Heyloyalty-konto, inden du sætter Ticketmaster op, anbefaler vi, at du opretter en ny liste og tracking-integration specifikt til Ticketmaster. På den måde sikrer du, at eventuel historik fra en eksisterende liste bevares.
Når du er klar til at oprette Ticketmaster-integrationen, skal du gå til Listeintegrationer, finde Ticketmaster og vælge Opsæt integration. Hvis det er din allerførste Ticketmaster-integration, vil siden se sådan ud:

Her kommer du ind på integrationssiden, hvor der er mange forskellige indstillinger. Du skal som minimum tage stilling til Indstillingerne for at kunne hente medlemmer og produkter:

Under indstillinger skal du tage stilling til nedenstående:
- Liste: Vælg den liste i Heyloyalty, du ønsker, at dine medlemmer fra Ticketmaster skal sendes til.
- Match medlemmer på felt: Vælg, hvilket felt dine medlemmer skal genkendes ud fra (e-mail eller mobil).
- Apikey: Denne giver adgang til din Ticketmaster-løsning*.
- Market code: Den market-kode, du har i Ticketmaster*.
- Username: Brugernavn til din API-nøgle*
- Password: Kodeord til din API-nøgle*
- Hent kontakter til servicebeskeder: Hvis du sætter denne til ja, henter du kontakter der har sagt ja til servicebeskeder
*Du skal kontakte Ticketmaster for at få dine API-oplysninger og brugeroplysninger. Hvis du har en fast konsulent, kan du kontakte vedkommende. Ellers kan du kontakte Ticketmasters support.
Når integrationen er sat op, vil vi hvert femte minut hente kontakter, som har sagt ja tak til consent ved Ticketmaster.
Til sidst trykker du på Gem. Herefter henter integrationen nye kontakter hvert femte minut og indsætter de permissions, som du har opsat i integrationen.
Indledende import
Når integrationen er sat op, kan du hente bagudrettet data. Det gør du fra oversigtssiden, hvor du klikker på de tre prikker (•••) ud for den valgte integration. Her vælger du “Hent data fra Ticketmaster”.


Når du åbner import-modalen, får du 6 valgmuligheder. Disse kan overskrive de generelle indstillinger på din integration ved en indledende/manuel import.
- Datospænd: Fra- og tildato for de data, du ønsker at importere (du kan hente data et år tilbage ad gangen).
- Hent ordredata: Ønsker du at importere trackingdata på ordrerne i den valgte periode?
- Hent medlemmer: Ønsker du at importere medlemsdata i denne omgang?
- Håndtering af tidligere afmeldte medlemmer: Hvis medlemmer i importen tidligere har afmeldt sig, kan du vælge, om de skal oprettes.
- Sendt opt-in besked: Ønsker du, at dine medlemmer skal bekræfte deres tilmelding gennem en bekræftelsesmail, før de bliver oprettet på listen?
- Send automations: Ønsker du at sende velkomstmails og automations, der har direkte relation til medlemmets tilmelding eller opdatering af et felt mv., skal denne sættes til ja.
For at bekræfte, at data fra Ticketmaster bliver hentet ind i Heyloyalty, kan du under menupunktet Lister se, om der er kommet kontakter ind på din liste. Derudover kan du under menupunktet statistik i activity feedet se, om der er kommet forskellige events ind på listen.
Når der køres en automatisk eller manuel import, oprettes nedenstående felter. Disse felter er påkrævede, og hvis du fjerner et af felterne, bliver det automatisk oprettet igen ved en automatisk eller manuel import:
customer_id
Email
Mobilnummer
preferred_language
company
department
Postnr
newsletter permission
service permission
Fornavn
Efternavn
Adresse
By
Land
Avanceret opsætning og tilpasning
Avancerede indstillinger
På integrationssiden kan du sætte avancerede indstillinger for din integration. Har du fx flere krav til den faste import af medlemmer, som kører hvert femte minut, kan de indstilles under Import-indstillinger. Her kan du styre, hvordan oprettelse og opdatering af medlemmer skal foregå:

Her får du en forklaring på de forskellige indstillinger:
- Importtype: Her skal du vælge, hvordan kontakterne fra Ticketmaster skal oprettes i Heyloyalty.
- Datoformat: Hvis du har en anden opsætning eller et andet datoformat, kan det ændres her. Datoformatet, der står i feltet, matcher det, Ticketmaster leverer som standard.
- Tegn der adskiller valgmuligheder: Denne fortæller, hvordan dine data er inddelt. Hvis du har indentation (arrays), kan du hente data ved at bruge et punktum eller lignende, fx ”cards” { ”Cardnumber”: 1234, ”Cardname”: ”Pension” }. I dette tilfælde kan du mappe felter nedenfor ved at bruge et punktum: cards.Cardnumber. Denne sammensætning henter kortnummeret.
- Skal tidligere afmeldte kunne importeres igen: Som standard bliver medlemmer oprettet, hvis de ikke findes på listen i forvejen. Hvis du ikke ønsker at medlemmer, som tidligere har afmeldt sig fra din liste, bliver oprettet igen, kan du ændre valgmuligheden til “Nej”.
- Send aktive automations: Ønsker du at der sendes automations (velkomstmails), når et medlem oprettes på listen, bør denne ændres til Ja.
- Send webhooks: Ønsker du, at oprettelse og opdatering fra Ticketmaster aktiverer et webhook, kan du aktivere funktionen her (det er relevant, hvis du har et CRM-system eller lignende, der skal adviseres). Vælger du “Nej”, vil Heyloyalty ikke sende webhooks, når vi modtager data fra Ticketmaster.
- Send eventuelle fejl i importfil til: Denne funktion sender en fejlbesked til din mail inkl. en liste over medlemmer, hvis importen fra Ticketmaster fejler.
Feltmapping
Som standard mapper vi en række felter på kunder og køb af billetter. Feltmapping kan du se nederst på integrationssiden. Hvis der er felter, du ikke bruger, eller som ikke er aktive på din liste eller tracking, kan du vælge at fjerne dem i Heyloyaltys feltmapping.
- Mapping for Customer: Vi henter medlemsdata fra “Customers” i Ticketmaster. Disse felter vil kunne findes på listen i Heyloyalty.
- Tracking mapping: Vi henter trackingdata fra Tickets i Ticketmaster, som er alle købsevents i forbindelse med Ticketmaster og ticketinfo.
Dataene kan findes i activity feedet under menupunktet statistik.

Hvis du ønsker at tilføje flere datafelter end dem, der allerede er mappet på integrationssiden, skal du først sikre dig, at dataene findes i Ticketmasters API-endpoints, før de kan mappes i Heyloyalty. Disse ekstra datafelter kan derefter tilknyttes i de felter, der vises under feltmappingen på integrationssiden.
Opsummering af Ticketmaster-integrationen
Du har nu styr på fundamentet i din Ticketmaster-integration. Der er oprettet en liste over alle Ticketmaster-medlemmer, du må sende nyhedsbreve til. Derudover tracker vi købsdata på medlemmer, der køber gennem Ticketmaster. Det betyder, at du er klar til at sende kampagner ud til dine subscribers! Her kan du læse, hvordan du opsætter en kampagne.
Husk, at du kan oprette segmenter, så dine kampagner målrettes specifikt mod dine Ticketmaster-subscribers. Som ekstra bonus kan du også bygge et flow, der automatisk sender mails baseret på Ticketmaster-køb – helt uden manuelt arbejde.

Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com