Kampagneoversigten giver dig det fulde overblik over alle dine kampagner i Heyloyalty – både e-mail- og SMS-kampagner.
I denne guide lærer du, hvordan du sorterer, filtrerer og finder dine kampagner via lister, labels og skjul-funktionen, så du nemt kan navigere i dine udsendelser.
Få overblik over kampagneoversigten
På kampagneoversigten får du et overblik over dine kampagner – både SMS og e-mail. Du kan se forskel på en SMS- og en e-mailkampagne, da de har to forskellige ikoner, som er markeret i boks 1. I boks 2 kan du se ikonerne for en A/B-splittest og en gentagende kampagne.

Hver kampagne har nedenstående data:
- Kampagnenavn: Dette er det interne navn på kampagnen
- Oprettet: Hvornår kampagnen blev oprettet
- Udsendelsesdato: Hvornår kampagnen skal udsendes
- Status: Kampagnens nuværende status. Kampagnerne kan have nedenstående statusser:
- Ikke godkendt: Kampagnen er ikke godkendt til udsendelse
- Godkendt: Kampagnen er godkendt, men ikke udsendt
- Sender: Heyloyalty er i gang med at udsende kampagnen
- Udsendt: Kampagnen er udsendt til alle modtagere. Når kampagnen er udsendt, kan Heyloyalty ikke trække kampagnen tilbage igen
- Modtagere: Antal modtagere på kampagnen
- Åbningsrate: Procentdelen af modtagerne der har åbnet kampagnen.
Kampagneoversigten sorterer på oprettelsesdato. Hvis du gerne vil sortere på et andet felt, er der en pil til højre for kolonneoverskriften. Brug pilene til at sortere kampagneoversigten anderledes.

Filtrér dine kampagner
Ud over at sortere dine kampagner kan du også finde specifikke kampagner ved at filtrere oversigten. Du får filtreringsmenuen frem ved at trykke på filtreringsikonet.

I filtreringsmenuen kan du filtrere på nedenstående:
- Aktive kampagner: Her ser du alle kampagner
- Status på kampagne: Du kan filtrere på udsendte, godkendte, AB splittest og skjulte kampagner
- Søg efter kampagner: Her søger du ud fra kampagnernes interne navn
- Lister: Her ser du kun kampagner der er tilknyttet den specifikke liste
- Labels: Søg efter et specifikt label. Læs mere om labels her.
- Søg på dato: Klik på knappen for at vælge et datointerval baseret på udsendelsesdato

Brug indstillingerne på en kampagne
Fra kampagneoversigten kan du tilgå indstillingerne for din kampagne. Det gør du ved at trykke på de tre prikker ud for kampagnen.

Hvis kampagnen ikke er udsendt, har du følgende muligheder:
- Redigere kampagne: Her kommer du ind på Step 1.
- Kopier kampagne: Her opretter Heyloyalty en 1:1-kopi med de samme indstillinger som den kampagne, du kopierer fra.
- Slet kampagne: Her kommer der en pop-up med en bekræftelse, så kampagnen kun bliver slettet med vilje
Hvis kampagnen er udsendt, får du andre muligheder:
- Se statistik: Her kan du få et indblik i, hvem der har åbnet kampagnen, klikraten og generel statistik om kampagnen.
- Tilføj til arkiv: Tilføj kampagnen til en online side
- Kopier kampagne: Anvend denne valgmulighed, hvis du vil bruge det samme layout i en ny kampagne, du vil sætte op
- Skjul kampagne: Her skjuler du kampagnen på kampagneoversigten. Du vil altid kunne tilgå den igen.
Hvis kampagnen er en A/B-splittest, har du også mulighed for at se testdetaljer, som viser data for den test du har lavet.
Skjulte kampagner
Under kampagneoversigten har du mulighed for at skjule alle udsendte kampagner der er ældre end 30 dage. Du skjuler dem ved at trykke på de tre prikker ved siden af knappen Opret ny kampagne.

Du har nu styr på kampagneoversigten
Du har nu lært, hvordan du sorterer, søger, filtrerer og organiserer dine kampagner med lister, labels og skjul-funktionen. Med disse værktøjer får du et hurtigt overblik – også når antallet af kampagner vokser. Næste skridt er at oprette din første kampagne og afprøve værktøjerne i praksis.